Hvidvin på Welschriesling
Welschriesling er en drue, der findes i Central- og Østeuropa, men bliver dog primært dyrket i Kroatien under navnet Grasevina. Derudover findes den i Østrig, Ungarn, Slovenien og Rumænien. Navnet Welschriesling betyder “fremmed Riesling”, hvilket kan synes en smule misvisende, da druen ikke har nogen forbindelse til Riesling.
Welschrieslinger druen
Dens oprindelse er omdiskuteret, men mange mener, den kommer fra Østeuropa og måske har sin rødder i Rumænien – andre hævder dog, at Kroatien er oprindelsesstedet. Druen vokser bedst på flade arealer og i sandet jord. Desuden har den særligt gunstige forhold i et tørt og relativt varmt klima, hvorfor den trives godt i Kroatien. Druen formår desuden at holde sin syre, selvom den dyrkes under varme himmelstrøg. Selvom Welschriesling foretrækker varme, har druerne let ved at gro de fleste steder.Welschrieslinger har god syre, og en ofte nøddeagtig nuance, der komplimenteres af citrustoner. Nogle Welschrieslinger ender dog med med at blive forholdsvis neutrale i smagen, og vil du være sikker på at finde en god Welschrieslinger, bør du derfor primært gå efter varianter fra Østrig, der er kendt for lave Welschrieslingers med en lækker og rig sødme.
Desuden er det særligt druer, der dyrkes omkring Neusiedl Søen, som skaber utroligt delikate vine. Her blandes de ofte med Chardonnay, da kombination giver en god smagsmæssig balance. Fordi druerne dyrkes med så stor succes i Østrig, bliver der i dag eksperimentere mere og mere med at høste druerne sent for at se, om dette kan skabe en mere fyldig smag i de druer, der dyrkes i resten af Øst- og Centraleuropa.