Hvidvin på Weißburgunder

Weißburgunder er det tyske og østrigske navn for Pinot Blanc, som er druens franske og mere gængse navn. Druen er en muteret udgave af den mørkere Grauburgunder, der dog også bruges til hvidvin. Weißburgunder har sin oprindelse i Frankrig, nærmere bestemt Bourgogne, men dyrkes i dag primært i Alsace. Den findes desuden både i Schweiz, Italien og Luxembourg. Druen har dog endnu ikke oplevet udbredelse oversøisk, og bruges således primært i Vest- og Centraleuropa. Mange beskriver Weißburgunder som en mild udgave af Chardonnay, og derfor kan de to nemt at forveksle.


Weißburgunder vinen

Weißburgunder har en rund frugtsmag, og er ellers saftige og forholdsvis let med moderat syre. Smagsnuancerne afhænger dog af, hvor den laves, og derfor kan der som regel smages forskel på Pinot Gris fra Frankrig og Weißburgunder fra Tyskland, selvom druen er den samme. Som udgangspunkt er Weißburgunder fra både Tyskland og Østrig kendt for at være utroligt friske og lette varianter. I Østrig bruges druen desuden til at lave den såkaldte trockenbeerenauslese, som er en meget sød vin. Her høstes druerne ikke før meget sent i modningsprocessen, hvilket giver sødmen.

Weißburgunder betragtes i udgangspunktet som en halvtør vin, og hvorvidt den hælder mest til den søde eller tørre side afhænger altså af, hvor sent frugterne bliver høstet. Vinen kan både fås i vinblandinger, men også som variant lavet af 100 % Weißburgunderdruer.

Weißburgunder går godt til retter, der er lette og friske i smagene, da vinene ellers hurtigt kan undermineres, hvis den parres med stærk eller krydret mad. Derfor anbefales det, at den drikkes sammen med fisk, lyst kød eller eventuelt milde oste til dessert.
Scroll Up