Grau i Grau Avrvm Penedes Spanien Økologisk hvidvin 2020
Denne spanske hvidvin på Sauvignon Blanc var klart en af grundene til, at dette spanske vinhus måtte forhandles i hus.
Fantastisk lækker frugtpræget og frisk på samme tid med en lang finish. Flot syre, der umiddelbart møder dig og delikat let sødmekant i eftersmagen, med en lang afslutning af frugtaroma, der fint afspejler Sauvignon Blanc med lækker frugtoplevelse og elegance.
Farven er lys citron med grønne nuancer. Den er meget frugtagtig i næsen med noter af hvide frugter.
Vinen er produceret med gæring ved 18 grader i rustfrie ståltanke.
Testet til 6 Stjerner ****** hos Flaskehalsen nu som skriver:
“Penedes er ikke et af de områder, man hører mest om, ligesom Sauvignon Blanc ikke er blandt de druer, der fylder mest i Spanien. Og selvom jeg er Spanien-romantiker og elsker den spanske Verdejo, der har en del lighedspunkter med Sauvignon Blanc, så må jeg overgive mig til den franske druesort her. Vinen er meget lys og fremstår enormt frisk uden at have hyld-præget, som af og til kan tage overhånd, når vinen er fra andre dele af verden. Den har en dejlig balance og flader ud på en charmerende måde, inden den lange finish sætter ind. Det er svært at forstå, at den ikke koster mere”
Siden 1885 – Grau i Grau vine af høj kvalitet med lidenskab og tradition.
Celler Grau i Grau er en lille familievirksomhed beliggende i Pla de Bages, nærmere betegnet i landsbyen Maians, nær det gamle slot Maians Vell i romansk stil, bygget i år 924.
Pla de Bages er et vindistrikt omgivet af bjergkæderne Sant Llorenç del Munt i l’Obac, Moianès og Montserrat. Traditionen med vindyrkning i dette område i Katalonien går tilbage til attenhundredtallet, hvor det blev en af de vigtigste økonomiske aktiviteter.
I 1885 begyndte Grau i Grau at dyrke vin og at arbejde i vinverdenen. I 1966 byggede Jaume Grau Grau (grundlæggeren af vinhuset) den første vinkælder og tappede de første flasker.
Siden da er arbejdet med vinmarkerne og vinproduktionen fortsat, og i 1998 modtog Grau i Grau den største anerkendelse, da de kom med i den beskyttede oprindelsesbetegnelse, Pla de Bages. Det er symbolet på godt arbejde takket være den konstante indsats og lidenskaben for at få det bedste ud af hver høst og hver flaske vin.
I dag er det den femte generation, der arbejder i vinhuset Grau i Grau og de er meget stolte af deres tradition.
Grau i Graus filosofi er at producere vin med en traditionel og meget personlig dedikation, især i det første trin i produktionen, vinmarken .
Deres passion, deres indsats og deres udholdenhed har gjort dem til det de er i dag, og af denne grund er de nu også begyndt at producere BIO-vin af høj kvalitet.
Størrelse: 750 ml.
Årgang: 2020
Alkoholprocent: 12,50%
Oprindelse: Penedes, Spanien
Vinhus: Grau I Grau
Druer: 100% Sauvignon Blanc
Fragtfri levering: Fri fragt til valgfri pakkeshop ved køb over 499 kroner og 29 kroner ved levering til døren.
Har du spørgsmål eller søger du inspiration, så kontakt endelig vores kundeservice