Hvad er forskellen på konventionel, økologisk og biodynamisk vin?

Konventionel, økologisk eller biodynamisk vin?

Flere og flere vinbønder er begyndt at omlægge deres produktion til økologi, både for at passe på miljøet, forbedre sundheden af deres vine, men også fordi efterspørgslen er tilstede.

Til at starte med var der ikke noget der hed økologisk vin i en EU-forstand, da vinene ikke kunne leve op til EU kravet for økologi pga. brugen af sulfitter. Dermed betød økologisk vin blot, at druerne til vinen var økologiske.
1. August 2012 kom der nye regler fra EU, hvilket gjorde det muligt at kalde en vin for økologisk og ikke kun druerne. De nye regler betød, at der nu også blev sat krav til bearbejdelsesprocesserne, restriktioner i forhold til sulfitter og hvilke tilsætningsstoffer, som er tilladte.

Undgå sprøjtegift og pesticidrester

Når danskerne vælger økologi er den vigtigste årsag, ønsket om at undgå af sprøjtegifte i maden. Og salget af øko-æbler, øko-mel og øko-mælk er da også steget de sidste 10 år i træk. Danmark kan faktisk kalde sig verdensmestre i økologi. Og når det kommer til økologisk og biodynamisk vin, så er der rigtig meget at hente. En rapport fra DTU i 2017 viste at 73% af alle udenlandske vindruer indeholdt rester af sprøjtegift. Ligeledes indeholdt 47% af alle udenlandske rødvine også rester af sprøjtegift.

Hvad betyder mærkerne?

Det grønne mærke med stjernerne som danner et blad, er EUs officielle økologimærke. Alle økologiske fødevarer, der færdigpakkes i EU, skal mærkes med EU’s økologimærke. Logoet skal gøre det lettere for forbrugerne at finde de økologiske varer, uanset hvilket EU-land de kommer fra.


Demeter mærket kommer fra en verdensomspændende organisation, som ønsker at sætte internationale standarter indenfor biodynamik. Produkter kan kun få Demeter-mærket, hvis produktet kommer fra et biodynamisk landbrug, har gennemgået Dementer’s strenge kontrol og har bundet sig kontraktligt til at overholde deres regler.

Selvom mærket ikke er der, kan de sagtens leve op til kravene., Eksempelvis skal vine udenfor EU ikke have EU’s øko-mærke, og ikke alle biodynamiske vinproducenter har indgået samarbejde med Dementer. Derfor skilter vi hos SPS Wine altid, så du kan se, hvilke af vores vine, som er økologiske og hvilke der er biodynamiske. Så ser du det blå SPS Wine logo ved siden af flasken, ved du den er Biodynamisk og det grønne viser at vinen er økologisk.