Hvorfor drikke økologisk og biodynamisk vin?

Danmark er et af de lande i Europa, hvor der er flest vinforhandlere pr. indbygger. Vi danskere drikker i gennemsnit ca. 38 liter vin om året pr. person. Dermed har Danmark overhalet vin-producerende lande som Tyskland og Spanien. Så selvom vi ikke selv producerer specielt meget vin er vi helt sikkert et af de mest vinelskende folk i verden. Dog er der stadigvæk et stykke op til de store vinlande, såsom Italien og Frankrig med et forbrug på ca. 53 liter pr person om året.

Ukrudt i vinen

Det meste af den vin, vi danskere drikker, kommer fra supermarkedet. Vi er i Danmark glade for gode billige tilbud, som 3 flasker for 100 kr. Men hvad indeholder de vine vi køber, når vi vælger en billig tilbudsvin i supermarkedet?

I Sverige lavede svensk tv en undersøgelse, hvor de undersøgte de 10 mest solgte bag-in-Box vine. Her fandt de rester af ukrudtsmiddel i 4 ud af de 10 mest solgte bag-in-Box vine.

Hvis man sammenligner mængden af ukrudtsmiddel fundet i de 4 bag-in-Box vine, med den tilladte grænseværdi for ukrudtsmiddel i vand, lå de 44 gange højere. Så havde det været en vandboring var den blevet lukket med det samme. Men eftersom der ikke nogen grænseværdi for konventionelt produceret vin, vil de stadig være at finde på hylderne.  

Vidste du?

At størstedelen af de vine som du køber i supermarkederne er masseproduceret, dyrket efter konventionelle landbrugsmetoder og indeholder store mængder af fx svovl (sulfit) Kunstgødning, pesticider, insekticider, fungicider, forskellige ukrudtsmidler.
økologisk biodynamisk konventionel vin hvad er forskellen SPS Wine
(Skema fra Økologisk Landsforening artikel 17. december 2015)

Konventionelt landbrug og vin?

Konventionel vindyrkning baserer deres produktion på anvendelse af alverdens kemikalier. Som eksempel kan nævnes Kunstgødning, pesticider, insekticider, fungicider og forskellige former for kemisk ukrudtsbekæmpelse.

Anvendelsen af kemikalier i landbruget steg voldsomt i 1960’erne og 70’erne, grundet samfundet krav til et effektivt og økonomisk landbrug, der skulle kunne producere mere og billigere.
Dette resulterede i, at det konventionelle landbrug og dermed også vinproduktion voksede sig større og større. I dag er størstedelen af landbrug i den vestlige verden stadig konventionelt, selvom flere og flere omlægger til økologi.

De store mængder af kemikalier påvirker jorden og vinmarkernes økosystem og biodiversitet. Jorden på marken bliver så udpint, at man bliver nød til at forsætte med brugen af kemi for at få nærring nok til marken og få vinstokkene til at gro. Man kan lidt hårdt sige, at markerne bliver afhængige af kemi.

Vidste du?

At det er tilladt at bruge 370 forskellige kemikalier i konventionel vindyrkning?
At i Frankrig (det land i Europa producere mest vin) er det 95% af alt vindyrkning som fremstilles efter konventionelle landsbrugsmetoder? Frankrig er det land i Europa som aftager og bruger flest kemikalier i landbruget og størstedelen er til vinproduktion. 

Dette er ikke den mest opløftende læsning. Der er dog alternativer til den konventionelle vinproduktion. Der er nemlig en større skare af vinbønder, som vender den konventionelle vinindustri ryggen og begynder at omlægge til økologisk vinproduktion. Nogle tager sågar skridtet længere ud og bliver biodynamiske vinbønder.
Whisky, øl og vin Nørden.

Se vores andre blogindlæg:

Skriv et svar

Scroll Up